Tennis

Tennissæsonen servet i gang af Bent og Jens

Årets skulderklap

Ledergruppen introducerede for et par år siden en ny pris vi kalder ’ÅRETS SKULDERKLAP’.

Årets skulderklap, er en anerkendelse af en person eller gruppe af personer, som udmærker sig ved at yde en ekstraordinær positiv indsats i Agerbæk SF.

Feltet af kandidater er stort – men vi var dog ikke i tvivl, om hvem der har gjort sig særlig fortjent i 2012. Vi håber alle vil støtte ledergruppens beslutning – når vi løfter sløret og fortæller at vi har valgt:

Ernst Julius, Jørgen Mortensen og Niels Peder Nielsen

Med Ernst som primus motor har I tre trods bureaukratiske kampe med kommunen, holdt fast og formået at få genetableret et overdækket samlingspunkt for tennisspillere og tilskuere ved tennisbanerne – og nu i en brandsikret udgave.

Gennem flere år har vi i ledergruppen trygt kunne følge hvordan I i tennisafdelingen, får en masse opgaver løst ved fælles og frivillig hjælp. I værner om jeres lille oase på og omkring tennisbanerne og derfor er det naturligvis dobbelt ærgerligt, når man må se en stor del af det frivillige arbejde gå op i røg.

Men I lod jer ikke slå ud og tog selv projekteringen af genopførelsen af nyt tennisskur i egne hænder. Det har været hårdt slid, både koordineringsmæssigt og fysisk – men resultatet kan I være stolte af. Vi er stolte af jer og håber I får mange gode og fornøjelige timer med tennisspillet og hyggen fremover. Måske I giver en lille én, hvis vi kommer forbi.

Jeres sjakformand, Ernst – som skuret jo er opnævnt efter – er på ferie og kan desværre ikke være her i aften. Håber I vil overbringe ham vores erkendtlighed og foreningens skulderklap for den flotte indsats I har ydet i 2012, men også tidligere år og forhåbentligt fremover.

Vi ved der er flere vi skal takke for indsatsen med opførelsen af det nye tennisskur, så derfor får I sammen med en lille erkendtlighed også overrakt en ramme øl, som I kan dele med de frivillige hjælpere, når solen igen skinner over tennisbanerne.

På ledergruppens vegne

Alice Thuesen, formand

Det nye Ernsthus

Grunden til det nye tennisskur afsættes i januar 2012. Arbejdet blev en del forsinket, da der skulle søges om byggetilladelse, da det nedbrændte tennisskur ikke var registret i den nye Varde kommune og ej heller var brandforsikret. Der skulle også en nabohøring til, da det lå i landzone, så alt tog ekstra tid.

I løbet af foråret stod tennishuset færdigt. På billedet ses de 3 bygmestre: Jørn Mortensen, Ernst Julius og Niels Peter Nielsen.

Andre tennisspillere havde også hjulpet til mere eller mindre. Ernst havde været primusmotor i byggeriet, og derfor blev huset opkaldt efter ham: ERNSTHUS.

Tak til Ernst og hans arbejdshold for indsatsen. Formand Niels´s kone Marie meddelte, at hun flyttede til Herning. Niels snakkede ikke om, at han flyttede med, men det gjorde han, så nu mangler vi en ny formand. Står der en eller flere i kø, så sig til. Tak til Johannes Jensen for den fine vej til tennisbanerne. Skal vi kalde den: Johannes Jensens vej eller Blomstervejen?

På vegne af tennisafdelingen, Jørgen Andersen.

 

Navigation

Medlemslogin